Når dit barn begynder i skole, kan du vælge mellem kommunale og private tilbud.

Der er både store og små skoler, by- og landskoler fordelt over hele kommunen.
De er alle vant til at tænke nyt, når det handler om læring, IT og trivsel og de har fokus på innovation og iværksætteri.

Du kan finde mere information om alle skolerne her:  

Stor tilfredshed med skolen

79 % af forældrene til Vejle Kommunes skolebørn er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns skole. Det viser en tilfredshedsundersøgelse i 2019. Det er over landsgennemsnittet, og tilfredsheden har været støt stigende siden den første undersøgelse i 2015.

Undersøgelsen fremhæver især lærernes og pædagogernes arbejde med at få børnene til at føle sig trygge og glade og den samlede tilfredshed med børnenes faglige udbytte som væsentlige styrker.

 

Alle børn skal blive så dygtige, de kan – også de dygtigste

Skoler i Vejle Kommune samarbejder om at gennemføre en række temadage, hvor elever med ekstra mange potentialer og stor motivation udfordres på fagligt stof, der ligger uden for deres almindelige læreplaner. 2. klasseselever har f.eks. arbejdet med supersæbebobler på Vejle Midtbyskole, 6. årgang med en engelsksproget dag på Vinding Skole, mens elever fra 5. klasser har udfordret emnet: ’Transport med molekyler på Kirkebakkeskolen.

Flere og flere skoler vælger at uddanne 1 eller 2 lærere til talentvejledere for at spotte elever, der har potentialet til at blive fagligt ekstra udfordrede.

Skolebørn
Sidst opdateret: