Du skal søge om dispensation, hvis du vil fravige bopælspligten. De fleste boliger er helårsboliger. Det kan være fastsat i en lokalplan, eller hvis boligen indenfor de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse. Der er bopælspligt i en helårsbolig, dvs. at der skal være mindst en person der har folkeregisteradresse i boligen. Vedkommende skal opholde sig minimum 180 dage om året i boligen. Jævnfør lov om boligforhold § 7, kan en bolig til helårsbeboelse ikke uden kommunens dispensation tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse. Såfremt vi dispenserer, vil det typiske være for boliger i landzone, og det vil være midlertidigt.
Du skal
- Bruge dit MitId
- Give oplysninger om dig og boligen
- Vedhæfte fuldmagt fra ejer og tinglysningsattest
- Give en begrundelse for dispensationen
Sådan gør du
- Log ind med MitId
- Udfyld felterne og vedhæft nødvendige dokumenter
- Afsend blanketten
- Afvent kvittering på din e-mail